Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på begrebssekretariatet@servicestyrelsen.dk
Hvorfor er begreber relevante i it-sammenhæng?
Begrebsarbejde er - sammen med kommunikationsanalyser og arbejdsgangsbeskrivelser - en vigtig del af den forretningsafklaring, som ligger bag udvikling af de it-systemer, der skal understøtte et forretningsområde. Begrebsarbejdet klarlægger det område, der skal it-understøttes, og på baggrund af begrebsmodellen kan der udarbejdes klassifikationer. Klassifikationer anvendes bl.a. til brugergrænseflader, til at strukturere data og til søgefunktioner. Samtidig bliver begrebsmodellen det fælles udgangspunkt for afklaringen af et forretningsområde eller udarbejdelse af informationsmodeller. Brugen af begreber i udarbejdelsen af konkrete it-systemer, informationsmodeller og udvekslingsstandarder foregår hos de relevante it-fagpersoner.
Hvorfor er begreber relevante i faglig sammenhæng?
Klart definerede begreber hjælper til at undgå misforståelser og er et vigtigt element i alle de dele af den faglige udvikling, hvor man har brug for fælles forståelse, klarhed, struktur og sammenlignelighed. Begreberne kan fx finde direkte anvendelse i udarbejdelse af klassifikationer, som forudsætning for en ensartet dokumentation, for sammenlignelighed og benchmarking, ledelsesinformation og ressourcestyring og for genbrug og udveksling af data.
På de områder, hvor der er en veldefineret terminologi, som alle fagpersoner inden for området kender til, står man på et fælles fundament, man kan bygge videre på. På områder, hvor der ikke er en klar, fælles forståelse og begrebsbrug, vil man hurtigt opdage, at man ikke har et fælles fundament. Tingene bliver uklare og forvirrende, når der ikke er et fælles, afklaret grundlag at bygge videre på. Begrebsarbejde er derfor en vigtig del af vidensopbygning og faglig afklaring, som er afgørende for den fortsatte udvikling af socialområdet.
Hvorfor arbejder Socialstyrelsen med definition af begreber?
Begrebssekretariatet i Socialstyrelsen koordinerer begrebsudviklingen på det sociale område for at skabe sammenhæng i kommunikationen mellem områdets aktører og i forhold til tilstødende sektorer.
Formålet med at definere begreber er at understøtte kommunikationen om socialfaglige emner på tværs af det sociale område. Ensartet begrebsanvendelse understøtter kommunikationen på tre niveauer: Dels kommunikationen mellem it-systemer, fx i forbindelse med automatisk overførsel af data fra behandlingssteder eller kommuner til Socialstyrelsen; dels i kommunikationen mellem menneske og it-system, fx i forbindelse med manuel indberetning af data; og endelig i kommunikationen mellem mennesker, fx i forbindelse med faglige drøftelser om socialfaglige emner.
Hvem bliver udpeget til at deltage i høring af begrebsarbejdet?
Det er opdragsgiver, der med input fra arbejdsgruppen udvælger navngivne høringsparter. Den faglige spredning i sammensætningen af arbejdsgruppen sikrer en diversitet i udvælgelsen af høringsparter. Høringer af begrebsdefinitioner offentliggøres desuden på socialebegreber.dk, ligesom der sendes nyhedsmail med opfordring til at deltage i høringen til abonnenter på nyheder fra socialebegreber.dk.
Hvem træffer den endelige afgørelse?
Det er Domænebestyrelsen for Social Service og Omsorg i regi af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, der udstikker de overordnede retningslinjer for begrebsarbejdet. Efter høring af begrebsdefinitionerne godkendes begrebsarbejdet af opdragsgiver. Som oftest vil projekternes begrebsdefinitioner også blive indstillet til godkendelse i Domænebestyrelsen for Social Service og Omsorg. Det er opdragsgiver, der i samarbejde med begrebssekretariatet beslutter, om begrebsarbejdet indstilles til godkendelse af Domænebestyrelsen som områdespecifik standard.
Hvem kan være opdragsgiver til et begrebsprojekt?
Principielt kan alle, der beskæftiger sig med emner inden for det sociale område bestille en begrebsafklaring af et givent emne. Hidtidige begrebsprojekter er initieret i regi af Strategi for Digitalisering af det Sociale Område 2005-2008 af Domænebestyrelsen, der refererer til STS - Styregruppen for Tværoffentligt samarbejde. Øvrige opdragsgivere har været Socialministeriet, Socialstyrelsen og KL.
Kan begrebsarbejdet løse faglig uenighed?
Nej! Begrebsarbejdet hverken kan eller skal fjerne faglig, ideologisk eller politisk uenighed. Begrebsarbejdet skal derimod sikre, at vi fagligt taler om det samme. Med entydigt definerede begreber bliver det tydeligt, både hvad man er enig om, og hvad man er uenig om. Formålet er at være tydelig og skabe klarhed over betydning.
Hvem udarbejder begrebsdefinitioner?
På baggrund af begrebssekretariatets forarbejde og under ledelse af en terminologisk fagperson udarbejdes definitionerne i arbejdsgrupper, der sammensættes bredt med relevante fagfolk. Overordnet består arbejdsgruppernes arbejde i at bidrage til at belyse nuancer inden for det valgte emne, der er klarlagt i foranalysen; bidrage til at afgrænse emneområdet og koordinere i forhold til andre terminologiske projekter; bidrage med relevante termer og begreber fra praksis samt bidrage med referencer, fx eksisterende termsamlinger, klassifikationer, vejledninger og anden faglig litteratur, som indeholder termer og begreber inden for det afgrænsede tema. Se evt. Kommissorium for begrebsarbejdsgrupper.
Hvorfor oprettes der begrebsarbejdsgrupper til definition af begreber?
Formålet med begrebsarbejdsgrupper er via en dialog med interessenter at foretage en kvalitetssikring af en foranalyse af begrebsbrug på et givent område. Foranalysen sikrer den første afgræsning og afdækning af emnet. Arbejdsgruppen supplerer forarbejdet med viden om praksis og viden af forsknings-, og lovgivningsmæssig art og deltager i belysningen af emnet og den konkrete formulering af begrebsdefinitioner. Se evt. Kommissorium for begrebsarbejdsgrupper.
Hvem inviteres til at deltage?
Der vælges deltagere, der har fagligt kendskab til emnet. Dels deltagere, der har faglig indsigt i emnet, så området bliver belyst i dybden, dels deltagere, der har forskellige vinkler på emnet, så området bliver belyst i bredden. Det vil typisk betyde, at en arbejdsgruppe sammensættes af repræsentanter fra kommuner, regioner, leverandører, uddannelsesorganisationer, forskningsverdenen, faglige organisationer m.fl.
Hvorfor er der max 10 deltagere i arbejdsgrupperne?
Der indkaldes max 10 deltagere af hensyn til den praktiske afvikling af møderne. Således sikres det, at alle parter får tid til at fremstille deres synspunkter og bliver hørt i drøftelserne.
Hvorfor kan jeg ikke se begrebsdiagrammer?
Du skal installere Java for at se diagrammerne. Java kan du downloade gratis på java.com
Hvorfor er begrebsdiagrammet så småt, når jeg udskriver det?
Et diagram skaleres altid i forhold til dine printerindstillinger. Ved at ændre dine printerindstillinger til fx A3 eller landscape, vil du ofte kunne tilpasse diagramstørrelse efter dine behov. Du kan også vælge at gemme diagrammet som et billede, og derefter bearbejde det i et program på din egen computer.
Kan begrebssekretariatet definere et begreb for mig?
Som udgangspunkt behandler begrebssekretariatet ikke selvstændige begreber, men en samlet gruppe af begreber inden for et enmeområde, fx typer af tilbud eller begreber, der relaterer sig til sagsbehandling. Dette betyder, at begrebssekretariatet ikke definerer enkeltstående begreber uden en overordnet sammenhæng.
Hvorfor er der flere definitioner til et fagudtryk?
Når du søger på et fagudtryk i begrebsdatabasen eller klikker på et link i en definition, kan det ske, at du får en resultatliste med to eller flere definitioner. Dette skyldes at der er tale om to eller flere begreber, der benytter sig af det samme fagudtryk. Til gengæld vil du aldrig finde det samme fagudtryk anvendt to gange inden for det samme fagsprog (emne). For at minimere potentielle uklarheder forsøger begrebssekretariatet at finde og udbrede det mest præcise og systemrigtige fagudtryk i hvert fagsprog, men samtidig vægtes genkendelighed og praksisnært sprog højt.
