11.00 Vidensbegreber.xml

11.00 Vidensbegreber.xml — Extensible Markup Language (XML), 25 kB (26336 bytes)

Indhold af fil-indholdsobjekt

<?xml version="1.0" encoding="utf-8" standalone="yes"?>

<iterm ver="3.4.9c">

	<article id="1579">
		<subject code="11.0.0">Generelle begreber</subject>

		<concept id="1581">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[information]], der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse</gendef>
			<comment>Dokumentation af en sag, et projekt el. lign. kan foretages med forskellige formål, fx styring, vidensproduktion, bevisførelse, læring m.m.</comment>

			<term id="1786">
				<value>dokumentation</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="946">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="947">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[dokumentation]], der er målrettet mod at frembringer [[viden]]</gendef>
			<comment></comment>

			<term id="991">
				<value>vidensproduktion</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="947">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="948">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand</gendef>
			<comment></comment>

			<term id="992">
				<value>viden</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="944">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="945">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[vidensproduktion]], der frembringer ny [[viden]] gennem formulering og godtgørelse af hypoteser efter det pågældende forskningsområdes videnskabelige [[metoder||metode]]</gendef>
			<comment>Ideelt frembringer forskning ny viden, men denne viden kan eksempelvis godt rette sig imod anden allerede eksisterende viden, fx i form at reproducere resultater med henblik på bekræftelse eller afkræftelse.</comment>

			<term id="989">
				<value>forskning</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1807">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1810">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[viden]], der er begrundet i [[forskning]]</gendef>
			<comment></comment>

			<term id="2044">
				<value>forskningsbaseret viden</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1836">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1839">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[standard]], der indeholder kriterium til bedømmelse af [[erfaringsbaseret viden]]</gendef>
			<comment></comment>

			<term id="2086">
				<value>bedømmelseskriterium for erfaringsbaseret viden</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1840">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1843">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[bedømmelseskriterium for erfaringsbaseret viden]], der vurderer, i hvilket omfang den erfaringsbaserede viden er beskrevet, så den kan genbruges i andre sammenhænge</gendef>
			<comment>Bedømmelseskriteriet &apos;reproducerbarhed&apos; drejer sig bl.a. om, i hvor høj grad den erfaringsbaserede viden:&#13; - er konkret beskrevet (skriftlighed)&#13; - giver klare retningslinjer for, hvad man skal gøre (handlingsanvisning)&#13; - begrunder sine anvisninger i en systematik (metode)</comment>

			<term id="2090">
				<value>krav om reproducerbarhed</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1814">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1817">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[forskningsbaseret viden]], der omhandler [[målgruppe]]</gendef>
			<comment></comment>

			<term id="2054">
				<value>forskningsbaseret viden om målgruppe</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1835">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1838">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[kvalitativ forskning]], der undersøger et eller flere nutidige fænomener i deres naturlige kontekst med henblik på at forstå deres sammenhænge</gendef>
			<comment></comment>

			<term id="2085">
				<value>casestudie</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1812">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1815">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[forskningsbaseret viden]], der omhandler [[effekt]] af [[social indsats]]</gendef>
			<comment></comment>

			<term id="2052">
				<value>forskningsbaseret viden om effekt af social indsats</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1832">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1835">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[kvantitativ forskning]], der måler et givet forhold før og efter en [[indsats]]</gendef>
			<comment>Det, der adskiller før- og eftermålinger fra statistisk analyse med kontrol, er netop, at man i denne metode så at sige måler brutto-udfaldet af en indsats uden at forsøge at korrigere for andre mulige forklarende faktorer.</comment>

			<term id="2081">
				<value>før- og eftermåling</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1809">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1812">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[kvantitativ forskning]], der undersøger forskellen i udfald mellem to grupper, der adskiller sig ved, at den ene gruppe modtager en given [[indsats]], og den anden gruppe ikke modtager den pågældende [[indsats]]</gendef>
			<comment>Kontrolgruppeforsøg kan inddeles i tre niveauer. &#13;- På det første niveau (lodtrækningsforsøg, på engelsk kaldet Randomised Controlled Trials, RCT) har forskeren kontrol over, hvem der får indsatsen, og hvem der ikke gør, og kan dermed sikre sig, at fordelingen er tilfældig. &#13;- På det andet niveau er fordelingen mellem, hvem der får indsatsen, og hvem der ikke gør, ikke tilfældig. I disse forsøg er fordelingen baseret på andre forhold, såsom lovgivning, administrative forhold eller naturligt opstået tilfældighed. &#13;- På det tredje niveau er kontrolgruppen ikke i alle relevante henseender identisk med den gruppe, der modtager indsatsen. Kontrolgruppen er derimod eksplicit tilpasset med henblik på at ligne interventionsgruppen mest muligt.</comment>

			<term id="2047">
				<value>kontrolgruppeforsøg</value>
			</term>

			<term id="2046">
				<value>kontrolleret forsøg</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1815">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1818">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[forskningsbaseret viden]], der omhandler [[risikofaktor]]</gendef>
			<comment></comment>

			<term id="2055">
				<value>forskningsbaseret viden om risikofaktor</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1810">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1813">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[kvantitativ forskning]], der sammenfatter resultaterne af flere studier og dermed giver et overblik over, hvad flere studier har fundet frem til om et givet forhold.</gendef>
			<comment>Systematiske forskningsoversigter sammenfatter resultaterne af flere studier, udvalgt og vurderet efter klare, foruddefinerede og systematiske kriterier. De udvalgte studier vægtes efter, hvor sikre deres resultater er.</comment>

			<term id="2049">
				<value>systematisk forskningsoversigt</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1839">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1842">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[bedømmelseskriterium for erfaringsbaseret viden]], der vurderer udfaldet af at anvende den erfaringsbaserede viden</gendef>
			<comment>Resultat handler om, hvad der kommer ud af den praksis, er ligger bag den erfaringsbaserede viden. Resultat handler først og fremmest om udfaldet for borgeren, dvs. hvad får borgeren ud af den pågældende praksis. Resultat kan også beskrive følgerne af den pågældende praksis for andre aktører, de organisatoriske rammer, økonomi m.v. &#13;&#13;Bedømmelseskriteriet &apos;resultat&apos; drejer sig bl.a. om, i hvor høj grad udfaldet af den erfaringsbaserede viden dokumenteres med:&#13;- egenvurdering&#13;- casestudie&#13;- før- og eftermåling&#13;- statistisk analyse med kontrol&#13;- kontrolgruppeforsøg</comment>

			<term id="2089">
				<value>krav om resultat</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1834">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1837">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[forskning]], der sigter mod at frembringe en forståelse af et givet forhold eller en given sammenhæng</gendef>
			<comment>Kvalitativ forskning sigter mod at frembringe en forståelse af menneskers handlinger, forestillinger eller tanker. Kvalitativ forskning er derfor velegnet til at finde mulige forklaringer på, hvorfor forholdene er, som de er.</comment>

			<term id="2083">
				<value>kvalitativ forskning</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1833">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1836">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[forskning]], der sigter mod at afdække forhold eller sammenhænge gennem indsamling og analyse af [[data]], der kan omformes til tal</gendef>
			<comment>Kvantitativ forskning sigter mod at frembringe forklaringer på forhold og sammenhænge. Kvantitativ forskning er derfor velegnet til at finde mulige forklaringer på, hvordan forhold hænger sammen, fx om en indsats har en bestemt effekt.</comment>

			<term id="2082">
				<value>kvantitativ forskning</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1831">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1834">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[kvantitativ forskning]], der undersøger udfaldet af en [[indsats]] og aktivt forsøger at kontrollere for andre påvirkninger</gendef>
			<comment>Statistisk analyse med kontrol anvender ikke en kontrolgruppe, men forsøger derimod at korrigere for andre mulige påvirkninger og dermed underbygge sammenhængen mellem udfaldet og den givne indsats.</comment>

			<term id="2078">
				<value>statistisk analyse med kontrol</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1808">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1811">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[viden]], der er begrundet i en samling og bearbejdning af flere oplevelser</gendef>
			<comment>Erfaringsbaseret viden kan fx være resultatet af en enkeltpersons erfaringer over tid eller inden for et bestemt emneområde. Det kan også være resultatet af en styret proces, hvor flere personer, fx inden for en faggruppe eller en organisation, sætter ord på deres oplevelser i forhold til fx et problem, en fremgangsmåde, en mål eller resultat m.v. &#13;&#13;Udviklingsprojekter har eksplicit til formål skabe erfaring med noget nyt, fx en ny målgruppe, et nyt område, en ny procedure etc.</comment>

			<term id="2045">
				<value>erfaringsbaseret viden</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1838">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1841">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[bedømmelseskriterium for erfaringsbaseret viden]], der vurderer grundlaget for den praksis, som den erfaringsbaserede viden er udsprunget af</gendef>
			<comment>Forankring handler om, hvad det er, der danner grundlag og begrundelse for den praksis, som den erfaringsbaserede viden kommer fra. Tager praksis fx udgangspunkt i erkendte problemstillinger, i velkendte metoder eller i relevante dele af forskningen indenfor det pågældende område?&#13;&#13;Bedømmelseskriteriet &apos;forankring&apos; drejer sig bl.a. om, i hvor høj grad grundlaget bag den erfaringsbaserede viden tager udgangspunkt i:&#13; - en klar formulering af et praktisk, metodisk eller teoretisk udgangspunkt &#13; - en eksplicit formulering af den røde tråd fra problem over indsats til resultat (forandringsteori)&#13; - forskningsbaseret viden om målgruppe eller risikofaktorer&#13; - forskningsbaseret viden om effekt af social indsats</comment>

			<term id="2088">
				<value>krav om forankring</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1837">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1840">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[bedømmelseskriterium for erfaringsbaseret viden]], der vurderer, i hvilket omfang den erfaringsbaserede viden er konkret og målrettet i brug</gendef>
			<comment>Bedømmelseskriteriet &apos;drift&apos; drejer sig bl.a. om, i hvor høj grad den erfaringsbaserede viden:&#13; - bruges i en konkret praksis (drift)&#13; - er klart målrettet (formål)&#13;&#13;Formålet tage ofte udgangspunkt i de forhold, som gav anledning til, at man iværksatte den pågældende praksis (motivation). Derudover vil formålet typisk sige noget om, hvad det er, man ønsker at gøre anderledes (problem), og hvem disse ændringer kommer til gode (målgruppe).</comment>

			<term id="2087">
				<value>krav om drift</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1841">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1844">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[bedømmelseskriterium for erfaringsbaseret viden]], der vurderer, i hvilket omfang den erfaringsbaserede viden er udbredt og anerkendt</gendef>
			<comment>Bedømmelseskriteriet &apos;accept&apos; drejer sig bl.a. om, i hvor høj grad den erfaringsbaserede viden godtages og støttes af:&#13; - den udførende organisation&#13; - andre uden for den udførende organisation &#13; - eksperter inden for området&#13; - brugerne</comment>

			<term id="2091">
				<value>krav om accept</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1843">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1846">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[projekt]] og [[vidensproduktion]], der frembringer [[viden]] gennem afprøvning af en ny fremgangsmåde i praksis</gendef>
			<comment></comment>

			<term id="2093">
				<value>udviklingsprojekt</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1844">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1847">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[vidensproduktion]], der indsamler og anvender [[data]], der kan omsættes til tal</gendef>
			<comment>Statistik kan fx komme fra eksperimenter, spørgeskemaer eller registre.&#13;Statistik er ofte rent beskrivende, men kan også involvere beregning, fx gennemsnit, og slutninger, fx statistisk inferens fra stikprøve til det generelle.</comment>

			<term id="2094">
				<value>statistik</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<article id="1845">
		<subject code="17.0.0">Vidensbegreber</subject>

		<concept id="1848">
			<language code="da">Dansk</language>
			<gendef>[[viden]], der er begrundet i statistik</gendef>
			<comment></comment>

			<term id="2095">
				<value>statistisk viden</value>
			</term>
		</concept>
	</article>
	

	<system id="11.00 Vidensbegreber">
		<node cid="0" nid="34644">
			
			<descr1>FORSKNINGSDESIGN</descr1>
			<descr2></descr2>
			<posx>354</posx>
			<posy>803</posy>
			<scale>2</scale>
		</node>
		<node cid="0" nid="34626">
			
			<descr1>BEGRUNDELSESTYPE</descr1>
			<descr2></descr2>
			<posx>879</posx>
			<posy>274</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="0" nid="34627">
			
			<descr1>METODE</descr1>
			<descr2></descr2>
			<posx>169</posx>
			<posy>274</posy>
			<scale>2</scale>
		</node>
		<node cid="0" nid="34596">
			
			<descr1>DOKUMENTATIONSFORMÅL</descr1>
			<descr2></descr2>
			<posx>37</posx>
			<posy>122</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="0" nid="35457">
			
			<descr1>EMNEOMRÅDE</descr1>
			<descr2></descr2>
			<posx>812</posx>
			<posy>662</posy>
			<scale>3</scale>
		</node>
		<node cid="0" nid="37768">
			
			<descr1>PERSPEKTIV</descr1>
			<descr2></descr2>
			<posx>1213</posx>
			<posy>414</posy>
			<scale>3</scale>
		</node>
		<node cid="0" nid="37632">
			
			<descr1>FORSKNINGSDESIGN</descr1>
			<descr2></descr2>
			<posx>50</posx>
			<posy>803</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="0" nid="37540">
			
			<descr1>FORSKNINGSFORMÅL</descr1>
			<descr2></descr2>
			<posx>226</posx>
			<posy>652</posy>
			<scale>1.3</scale>
		</node>
		<node cid="1811" nid="34587">
			
			<notation>2.2</notation>
			<charfeat>BEGRUNDELSESTYPE: samling \nog bearbejdning af flere oplevelser</charfeat>
			<posx>802</posx>
			<posy>446</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1837" nid="37514">
			
			<notation>1.1.3.1</notation>
			<charfeat>FORSKNINGSFORMÅL: \nforståelse</charfeat>
			<posx>131</posx>
			<posy>718</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1810" nid="34586">
			
			<notation>2.3</notation>
			<charfeat>BEGRUNDELSESTYPE: \nforskning</charfeat>
			<posx>797</posx>
			<posy>566</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1812" nid="34628">
			
			<notation>1.1.3.2.2</notation>
			<charfeat>FORSKNINGSDESIGN: \nanvender kontrolgruppe</charfeat>
			<posx>417</posx>
			<posy>875</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="945" nid="34584">
			
			<notation>1.1.3</notation>
			<charfeat>RAMME: ny viden ved godtgørelse \naf hypotese gennem videnskabelig metode</charfeat>
			<posx>286</posx>
			<posy>566</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="947" nid="34580">
			
			<notation>1.1</notation>
			<charfeat>DOKUMENTATIONSFORMÅL: \nviden</charfeat>
			<posx>119</posx>
			<posy>190</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="948" nid="34581">
			
			<notation>2</notation>
			<charfeat>FOKUS: sand, \nbegrundet overbevisning</charfeat>
			<posx>989</posx>
			<posy>190</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1581" nid="34582">
			
			<notation>1</notation>
			<charfeat>FOKUS: information mhp. \nnyttiggørelse el. bevisførelse</charfeat>
			<posx>20</posx>
			<posy>36</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1813" nid="34629">
			
			<notation>1.1.3.2.1</notation>
			<charfeat>FORSKNINGSDESIGN: \nsammenfatter resultater af \nflere studier</charfeat>
			<posx>211</posx>
			<posy>875</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1817" nid="35300">
			
			<notation>2.3.2</notation>
			<charfeat>EMNEOMRÅDE: viden om målgruppe</charfeat>
			<posx>949</posx>
			<posy>738</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1815" nid="35298">
			
			<notation>2.3.1</notation>
			<charfeat>EMNEOMRÅDE: effekt af social indsats</charfeat>
			<posx>647</posx>
			<posy>738</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1818" nid="35436">
			
			<notation>2.3.3</notation>
			<charfeat>EMNEOMRÅDE: viden om risikofaktor</charfeat>
			<posx>1187</posx>
			<posy>738</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1838" nid="37609">
			
			<notation>1.1.3.1.1</notation>
			<charfeat>FORSKNINGSDESIGN: \nnutidig fænomen \ni naturlig kontekst</charfeat>
			<posx>17</posx>
			<posy>875</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1844" nid="37707">
			
			<notation>3.5</notation>
			<charfeat>PERSPEKTIV: \nudbredelse og \nanerkendelse</charfeat>
			<posx>1551</posx>
			<posy>504</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1842" nid="37705">
			
			<notation>3.3</notation>
			<charfeat>PERSPEKTIV: \nudfald</charfeat>
			<posx>1317</posx>
			<posy>502</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1843" nid="37706">
			
			<notation>3.2</notation>
			<charfeat>PERSPEKTIV: \nkan genbruges</charfeat>
			<posx>1147</posx>
			<posy>502</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1840" nid="37703">
			
			<notation>3.1</notation>
			<charfeat>PERSPEKTIV: \ni brug</charfeat>
			<posx>1052</posx>
			<posy>503</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1841" nid="37704">
			
			<notation>3.4</notation>
			<charfeat>PERSPEKTIV: \ngrundlag</charfeat>
			<posx>1429</posx>
			<posy>502</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1839" nid="37702">
			
			<notation>3</notation>
			<charfeat>FOKUS: kriterium til bedømmelse</charfeat>
			<posx>1194</posx>
			<posy>313</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1846" nid="37889">
			
			<notation>1.1.2</notation>
			<charfeat>METODE: afprøvning af \nny fremgangsmåde i praksis</charfeat>
			<posx>265</posx>
			<posy>446</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1847" nid="37890">
			
			<notation>1.1.1</notation>
			<charfeat>METODE: indsamler \nog anvender tal</charfeat>
			<posx>290</posx>
			<posy>339</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1848" nid="37955">
			
			<notation>2.1</notation>
			<charfeat>BEGRUNDELSESTYPE: \nstatistik</charfeat>
			<posx>823</posx>
			<posy>339</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1834" nid="37191">
			
			<notation>1.1.3.2.3</notation>
			<charfeat>FORSKNINGSDESIGN: \nkontrol for andre påvirkninger</charfeat>
			<posx>566</posx>
			<posy>875</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1835" nid="37456">
			
			<notation>1.1.3.2.4</notation>
			<charfeat>FORSKNINGSDESIGN: \nmåler før og efter en indsats</charfeat>
			<posx>766</posx>
			<posy>875</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<node cid="1836" nid="37457">
			
			<notation>1.1.3.2</notation>
			<charfeat>FORSKNINGSFORMÅL: \nafdække sammenhænge</charfeat>
			<posx>396</posx>
			<posy>718</posy>
			<scale>1</scale>
		</node>
		<link>
			<node1>34580</node1>
			<node2>34581</node2>
			<linktype>41</linktype>
			<linkdescr>resulterer i</linkdescr>
			<horizpos>3</horizpos>
			<vertpos>1</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>35436</node1>
			<node2>34586</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37702</node1>
			<node2>34587</node2>
			<linktype>41</linktype>
			<linkdescr>angår</linkdescr>
			<horizpos>1</horizpos>
			<vertpos>3</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>34586</node1>
			<node2>34581</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>34584</node1>
			<node2>34580</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37191</node1>
			<node2>37457</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>35298</node1>
			<node2>34586</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>34629</node1>
			<node2>37457</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>34584</node1>
			<node2>34586</node2>
			<linktype>41</linktype>
			<linkdescr>resulterer i</linkdescr>
			<horizpos>3</horizpos>
			<vertpos>1</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>34628</node1>
			<node2>37457</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>34580</node1>
			<node2>34582</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37457</node1>
			<node2>34584</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>34587</node1>
			<node2>34581</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37707</node1>
			<node2>37702</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37705</node1>
			<node2>37702</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37955</node1>
			<node2>34581</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37890</node1>
			<node2>34580</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37890</node1>
			<node2>37955</node2>
			<linktype>41</linktype>
			<linkdescr>resulterer i</linkdescr>
			<horizpos>3</horizpos>
			<vertpos>1</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37703</node1>
			<node2>37702</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37609</node1>
			<node2>37514</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37704</node1>
			<node2>37702</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37706</node1>
			<node2>37702</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37889</node1>
			<node2>34587</node2>
			<linktype>41</linktype>
			<linkdescr>resulterer i</linkdescr>
			<horizpos>3</horizpos>
			<vertpos>1</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>35300</node1>
			<node2>34586</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37456</node1>
			<node2>37457</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37889</node1>
			<node2>34580</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
		<link>
			<node1>37514</node1>
			<node2>34584</node2>
			<linktype>10</linktype>
			<linkdescr></linkdescr>
			<horizpos>0</horizpos>
			<vertpos>0</vertpos>
		</link>
	</system>	



</iterm>

  

SOCIALSTYRELSEN