Socialstyrelsens indberetningsværktøj, SIV

Fælles værktøj til indberetning giver øget datakvalitet

Løbende undersøgelser er en af kilderne til viden om forhold på det sociale område. Gennem deltagelse i flere større indberetninger på det sociale område har Socialstyrelsen fået en stor viden om indsamling af data i løbende undersøgelser. Den viden er nu samlet i et fælles værktøj til indberetning, SIV.

Som det første projekt har Tilbudsportalen benyttet SIV det sidste halve år. ”Den nye indberetning er en stor succes for vores support og ikke mindst brugerne. Kvaliteten af data er blevet markant bedre”, siger Lene I.T. Thomsen, projektleder for Tilbudsportalen.

Med SIV fås som det vigtigste en automatisk adgang til support for brugerne, brugerstyring og webservice til fuld dataudveksling fx til et datawarehouse. Aftalegrundlag i forbindelse med webservice og servicekrav er også klar.

Principperne for SIV er følgende:

  • SIV er datadrevet - indberetningsskærm og alle andre komponenter laves ud fra indberetters datamodel og forretningsregler
  • SIV har fuldt revisionsspor - data og ændring i data kan altid henføres til en konkret bruger
  • SIV har gennemsigtighed for support – supporten kan simulere brugere på alle niveauer
  • SIV har brugerstyring - uafhængig af lokal organisationsstruktur hos indberetter
  • SIV har genbrug af data - allerede indberettede data og datamodeller genbruges
  • SIV er versionsstyret – når datamodellen ændres, skabes automatisk en ny version
  • SIV muliggør automatisk udveksling af data via system-til-system – sikrer at data kun skal indberettes en gang.

 

Nye projekter er allerede undervejs og forventes klar 2. kvartal 2011.

Kontaktperson

Henrik Lund Nielsen
It-konsulent
hni@servicestyrelsen.dk

SOCIALSTYRELSEN