Team Online klar med integration til Stofmisbrugsdatabasen
Slagelse Kommune har indberettet data automatisk til Stofmisbrugsdatabasen. Indberetningen er sket via Team Onlines Bosted System, som dermed er det andet it-system, der tilbyder mulighed for indberetning via Stofmisbrugsdatabasens system-til-system løsning.
System-til-system
System-til-system løsningen er en snitflade, der muliggør automatisk udveksling af data mellem forskellige systemer. Det betyder, at data, der allerede ligger i kommunernes og behandlingsstedernes klientsystemer, kan sendes direkte fra klientsystemerne til Stofmisbrugsdatabasen.
Dermed undgår kommunerne og behandlingsstederne at anvende ressourcer på manuel indberetning til Stofmisbrugsdatabasen.
Fordele
Med system-til-system service øges kvaliteten af data, idet data kun skal vedligeholdes i eget klientsystem og ikke i både klientsystem og Stofmisbrugsdatabasen.
Dette kombineret med, at den manuelle indberetning undgås, betyder desuden, at der er mærkbare tidsbesparelser at hente ved anvendelse af system-til-system løsningen.
Mere information om system-til-system indberetning
Indgå aftale om system-til-system indberetning
Se oversigt over kommuner, der har indgået dataudvekslingsaftale
Se oversigt over it-leverandører, der har indgået dataudvekslingsaftale
stofmisbrugsdatabasen.dk